Safari
Aha, og jeg som troede jeg kendte Safari, men mange spændende ting har jeg lært.
| Forside | | | Apple-ID | | | Kontakter | | | | | Safari | | | Kalender | | | Sikkerhed | | | Vælg |
|---|
Din Browser hedder Safari[redigér | rediger kildetekst]
Ordet "Browser" får mange til at studse lidt, men lidt frit oversat fra engelsk betyder det en der bladrer.
Det er det du gør på internettet, du bladrer mellem de mange hjemmesider og deres indhold.
Mange jeg snakker med kigger mærkeligt på mig når jeg spørger: "Hvilken browser bruger du", men der kommer dig et svar, nemlig: "Jeg bruger google, eller jeg googler".
For at forstå det paradox, skal man vide at en Browser har brug for en søgemaskine, søgemaskinen mange browsere bruger hedder Google. De fleste Browsere bruger Google som søgemaskine, deraf kommer forvirringen.
Der er flere browsere, f.eks. ud over Safari findes der Chrome, Firefox, Explorer, Opera og Microsoft nye Edge bare for at nævne de mest kendte.
Man kan indstille sin Browser til at anvende forskellige søgemaskiner (Her er de mest almindelige: Google, DuckDuckGo, Bing, Yahoo og Ecosia)
På billedet ser du hvordan du indstiller Safari til at bruge Google som søgemaskine på en iPhone.
Hvis du ikke er ekspert så hold dig til Apples egen: Safari+Google eller Safari+DuckDuckGo
Safari overholder alle de internationale love om hvordan en browser skal virke!
Samtidig er sikker og du bliver automatisk garderet mod at nogen forsøger et spore og følge dig (det vises senere som billeder, taget fra en iPad).
På iPad er hele navigationsdelen i toppen af Safari App, hvor imod man på en iPhone har måtte dele menuen op, så den findes i toppen og i bunden af skærmen.
Automatisk opbevaring af kodeord[redigér | rediger kildetekst]
Der er nogle extrem vigtige egenskaber ved Safari, og det er at når du logger ind på en service (f.eks. din biograf), så skal du oprettes som bruger på biografens hjemmeside.
Du vælger et brugernavn (ofte din email) og et kodeord.
Når du bruger det første gang vil du blive spurgt om det skal gemmes, du siger ja, og næste gang du skal i biografen, og er nød til at logge ind, så vil Safari tilbyde dig informationerne.
Kort sagt, så gemmes dine kodeord, og endnu bedre, når du senere vil bruge en anden af dine Apple enheder (med samme Apple-ID), minsandten om ikke kodeordet også er tilgængeligt på de andre enheder.
Hvor præcis gemmes disse oplysninger?
Gå til "Indstillinger", vælg "Kodeord" (du vil blive afkrævet det kodeord du bruger til din enhed, eller hvis du bruger "touch" kan du klare det med en finger.
Derefter åbnes der for alle de koder du har gemt.
Servicen er også så "ubehagelig", at den skriver om koderne er genbrugt eller om de er lette at gætte. For ikke at bekymre dig unødigt, så har jeg sat en gul hængelås på mine udfordringer (se billedet).
Det har givet mig et kæmpearbejde med at få koderne til at være forskellige til de forskellige services, men da koderne gemmes, så er det let at bruge vanskelige, stærke kodeord, som ikke kan huskes.
Ja, det er en kæmpe hjælp til at bruge stærkekoder og derved undgå at blive hacket.
Værktøjer[redigér | rediger kildetekst]
Lad os starte med en oversigt
URL[redigér | rediger kildetekst]
URL står for "Uniform Resource Locator" Der er desværre ikke noget klart dansk begreb eller udtryk, der kan bruges, til at beskrive det felt, hvor du skriver hjemmesidens adresse (www.hjemmeside.dk) eller et ord/sætning, der søges på. I begge tilfælde er der tale om en søgning, så feltet hvor du skriver noget, er det søgemaskinen overtager. Er det noget med www.xxxxx.dk, så går det hurtigt, hvis det er et ord tager det lidt tid. Der er flere avancerede ting man kan gøre i søgefeltet, men det ligger ud over målsætningen.
Lad os hurtigt gennemgå værktøjerne[redigér | rediger kildetekst]
1. Kaldes SideMenu
Når den åbnes tager den en stor del af skærmen, men du kan hurtigt vælge bogmærker, læseliste, historik, samt fanegrupper.
Bruger du bogmærker, og vil du redigerer i de Favoritter du bliver tilbudt, så er denne sidemenu vigtig.
2. Bladre pile
Ofte siger man "pil tilbage", hvilket betyder, at du fra det du ser på skærmen, går tilbage til det du kom fra.
Denne funktion må ofte bruges, hvis hjemmesiderne ikke er sat fornuftigt op.
"Pil frem" er naturligvis at gå frem til hvor man kom fra.
Hvis der ikke er en mulighed for at gå frem (eller tilbage), så er pilen markeret i grå.
På billedet - oven over - kan du se.
3. Større skrift + andre vigtige funktioner
Syntes du hjemmesiden eller Google søgningen er svær at læse?
Så kan du klikke på a-A (3) og øverst i menu vælge forstørings procent.
Lige under "a 100% A", står der "Vis læser"
For nogle hjemmesider betyder det at du kan læse teksten, uden forstyrrende sidemenu m.m.
Begge funktioner er særdeles nyttige og du bør prøve dem.
Hvis du har brug for at læse megen tekst, og er irriteret over at skærmen ikke er større, så kan du fjerne værktøjslinjen, med 3 mulighed i dropdown menuen.
De vigtige funktioner er markeret med den grønne boks.
Sådan ser det ud når du klikker i aA knappen
Læseliste, Bogmærker og Favoritter[redigér | rediger kildetekst]
Hvis man vil læse det senere (elektronisk bogmærke)
De hjemmesider du bruger oftest kan samlet i Favoritter, og derved nemt findes
Faner[redigér | rediger kildetekst]
De moderne browsere kan håndtere flere hjemmesider på en gang, de opdeles derfor i faner (faneblade) Med en knap kan du se alle de åbne hjemmesider
Her ser du mange faner eller faneblade på en iPad
Vi er nu nået til blå-prik-7
Et klik og alle fanerne åbner som fingernegl-billeder.
Du kan vælge et hvilket faneblad du ønsker, og den pågældende side kommer hurtigt frem.
Det er måder hurtigt at kunne skifte fra hjemmeside til hjemmeside.
Se det med billeder[redigér | rediger kildetekst]
Vi starter med at gennemgå menuerne på først en iPad, derefter en iPhone
Så opsætter vi vores Favoritter (de hjemmesider vi oftest besøger)
| noframe | |
| noframe | Vi er her på en iPhone.
Vi vælger at åbne Safari. Jeg har lavet min "dok" således at de vigtigste App ligger klar til brug. I dette tilfælde er det Safari, Gmail, Indstillinger og Telefonen. |
| noframe | A |
| noframe | B |
| noframe | C |
| noframe | D |
| noframe | E |
| noframe | F |
| noframe | G |
| noframe | H |
| noframe | I |
| noframe | J |
| K | |
| L | |
| M | |
| N | |
| O | |
Billedegalleri 1
| Fil:Kys.jpg | Fil:Kys.jpg |
| Billede 265px og her en link App |
Billede 235px, det tv sætter pladsen |
Formatering med farver
| abc | def | ghi | jkl |
Billedegalleri 2
| Fil:Kys.jpg | Fil:Kys.jpg | Fil:Kys.jpg | Fil:Kys.jpg |
| Statue of Liberty | New York City | Star on blue | Bridge to Worms |
En tabel med mange kolonner
| Alphabetic | Numeric | Date | Unsortable |
|---|---|---|---|
| d | 20 | 2008-11-24 | This |
| b | 8 | 2004-03-01 | column |
| a | 6 | 1979-07-23 | cannot |
| c | 4 | 1492-12-08 | be |
| e | 0 | 1601-08-13 | sorted. |
| Row heading | A longer piece of text. Each cell of a table... | short text |
|---|---|---|
| Row heading | On each row, of a table, the centering of the text will happen... | short text |
| abc | def | ghi |
| jkl | What is Lorem Ipsum?
Lorem Ipsum is simply dummy text of the printing and typesetting industry. Lorem Ipsum has been the industry's standard dummy text ever since the 1500s, when an unknown printer took a galley of type and scrambled it to make a type specimen book. It has survived not only five centuries, but also the leap into electronic typesetting, remaining essentially unchanged. It was popularised in the 1960s with the release of Letraset sheets containing Lorem Ipsum passages, and more recently with desktop publishing software like Aldus PageMaker including versions of Lorem Ipsum. || pqr | |
| stu | vwx | yz |